Akupunktur

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en gammel lægevidenskab fra Østen, hvor der i behandlingen benyttes nåle. Behandlingen udspringer fra traditionel kinesisk medicin, som siden har spredt sig til Vesten, hvor den har udviklet og tilpasset sig den vestlige terminologi.

Akupunktur er en afbalancerende behandlingsform, hvor der både arbejdes med hele kroppen og de symptomer der måtte være – symptombehandling. Hensigten er, at skabe balance samt sørge for, at livsenergien kan cirkulere frit i kroppens energibaner, da en ubalance eller blot blokering kan give en oplevelse af smerter.

Hvordan og hvad behandler akupunktur?

Ved akupunkturbehandling benyttes der lange, tynde og sterile engangsnåle som indføres i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen. Disse punkter har via energibanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner, hvorved kroppens evne til at genoprette balancen og dens funktioner aktiveres.

Akupunktur bruges til at behandle forskellige akutte og kroniske lidelser samt mindre smertelidelser. Behandlingen kan også virke forbyggende og kan eventuel kombineres med andre behandlinger, såsom massage i en kombibehandling.

Akupunktur kan eksempelvis afhjælpe:

  • Ryg-, nakke- og iskiassmerter
  • Gigtsmerter
  • Knæsmerter
  • Højt blodtryk og kredsløbslidelser
  • Eksem, astma, allergi og høfeber

Personligt tilpasset behandling

Mine behandlinger er altid tilpasset mine kunder og deres behov. Det betyder, at den første behandling starter med en samtale, hvorved jeg vil kunne danne mig et indtryk af dig og de problemer der måtte være, dine behov samt eventuelle hensyn der skal tages.

Jeg arbejder ud fra en holistisk behandlingsopfattelse hvilket betyder, at jeg har stort fokus på at samle vigtige informationer om kroppens balance og energiniveau. Som supplement til disse informationer bruger jeg de metoder, der er indenfor den vestlige akupunktur. Herved sikrer jeg, at de rigtige akupunkturpunkter bliver lokaliseret, så du i sidste ende får den bedst mulige behandling.

Efter behandlingen kan du opleve:

  • Afspænding og afslapning
  • Træthed
  • Forøget energi og velvære
  • Varme- eller kuldefornemmelser
  • Summen og prikken i kroppen

Vil du vide mere?

Er du nysgerring efter at høre mere om akupunktur, eller en af de andre behandlinger jeg tilbyder, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere. Du er også mere end velkommen til at kontakte mig for at bestille en tid.

Kontakt mig