Massage og afspænding

Naturlig afspænding for krop, sind og sjæl

Massage og afspænding er sundt for krop, sind og sjæl. Det giver dig mulighed for at opnå en naturlig afspænding af hele eller dele af kroppen og dens muskler samt nervesystemet. Herudover opnår du en velværefølelse, der lader dit sind undslippe den ellers stressede tilværelse som hverdagen kan byde.

Massage og afspænding er en behandling af kroppens muskulatur, hvor musklerne masseres med det formål, at opnå en større fleksibilitet i kroppen samt afslapning og fornyet energi i sindet.

Hvilken effekt har massage?

Efter massagen vil kroppen være betydeligt mere afslappet og have en behagelig følelse af velvære samtidig med, at den vil være mere resistent over for fremtidige muskelspændinger. Massagen vil bearbejde musklerne og herved motivere kroppens iltning, hvilket øger kroppens udskilning af skadelige affaldsstoffer.

Efter flere behandlinger vil du derfor opleve, at dit energiniveau i hverdagen vil blive forøget. Mange oplever også, at de får en bedre søvn og generelt et lavere stressniveau i hverdagen. Massage kan også bidrage til, at du kommer i bedre kontakt med din krop samt at kroppen og sindet er i bedre kontakt med hinanden. Massagens beroligende effekt på både krop og sind, hjælper pulsen og tankerne med at falde til ro.

Personligt tilpasset massage

Uanset om formålet med behandlingen blot er at blive afstresset og afslappet, eller om det er en dyberegående behandling af muskulaturen, er du sikret en professionel samt effektiv behandling og ikke mindst en dejlig oplevelse hos Harmoni & Balance.

Jeg har stort fokus på, at tilpasse behandlingen til mine enkelte kunder, og er derfor meget opmærksom på dine behov – det er vigtigt, at du kan slappe af, så du får den optimale effekt af behandlingen, både for din krop og dit sind. Måske er du en af dem, der ønsker, at der bliver taget godt fat eller omvendt ønsker du måske, at massagen skal være blid – uanset hvad dine præferencer måtte være, er jeg altid lydhør og tilpasser behandlingen derefter.

Min erfaring gør, at jeg i de fleste tilfælde vil kunne vurdere hvad behovet måtte være, men der er altid plads til indvendinger, hvis du føler at behandlingen skal justeres. Du vil blive masseret af kyndige hænder, og du kan derfor trygt stresse af og give dig hen til den afslappende oplevelse, hvor du vil mærke din krop blive afspændt.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål om behandlingen eller allerede ved, at du gerne vil bestille en tid, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kontakt mig